Kalkbehandling virker - nogle gange
Det er muligt hindre kalkbelægninger i varmeanlæg, vekslere og rørinstallationer ved hjælp af vandbehandling.
· Af Kenneth Rasmussen
Overskriften afslører den på en gang positive, men samtidig også negative konklusion. Positiv, fordi der nu er forvisning om, at behandling mod kalkholdigt vand virker, og negativ fordi behandlingen ikke virker i alle tilfælde, og fordi man endnu ikke præcist kan definere, hvornår behandlingen af vandet virker.
Det er hovedessensen, hvis man som VVS-installatør eller forbruger ser på redegørelsen, som civilingeniør ved Teknologisk Institut Jens Brusgaard Vestergaard netop har fremlagt.
Redegørelsen er bemærkelsesværdig, fordi der herhjemme nu for første gang er fremlagt et samlet overblik over behandlingsformerne mod kalk fra et uafhængigt dansk forskningsinstitut.
Et af de nye afgørende forhold er, at det konkluderes, at magnetisk kalkbehandling virker!
Desværre giver redegørelsen ikke svar på, hvilke kalkbehandlere (af produktnavn) der virker. For det ville jo have været ønskeligt eftersom der igennem tiderne har været en række forskellige kalkbehandlere på det danske marked af mere eller mindre kompetent herkomst.
Kalk giver problemer
Af redegørelsen fremgår det, at hårdt/kalkholdigt vand med tiden medfører aflejringer af kalk på sanitet og fliser, i rør, vaske- og opvaskemaskiner, i varmeanlæg og vekslere.
Resultatet er et øget energiforbrug som følge af ringere drift. Varmeledningsevnen reduceres betragteligt i eksempelvis varmevekslere selv ved et tyndt lag kalk. Som eksempel peger Jens Brusgaard Vestergaard på, at det koster 6 gange så meget energi at pumpe 12 liter vand pr. minut gennem et ø20 mm rør med 3 mm kalkbelægning fremfor et rør uden belægning.
Kalkbelægninger medfører ligeledes en korrosion (punktvis eller total nedbrydning) af installationerne, der på sigt betyder udskiftning.
Sidst men ikke mindst ofres der betragtelige økonomiske beløb som følge af brugen af en uhørt stor mængde afsyrings- og rengøringsmidler, hvilket jo belaster vores miljø.
Alene i mejeribranchen anslås det, at afsyring af beholdere, rør og varmevekslere koster branchen 10 mio. kr. årligt.
Blandet marked
Der er derfor mange indlysende årsager til og stort behov for at behandle vandet mod kalken. Det kan man også konstatere, hvis man ser på det store udbud af produkter, der lover bod og bedring med hensyn til kalken. Nogle produkter har vist sig ganske effektive, mens andre desværre har været virkningsløse.
Forvirringen på området for magnetisk vandbehandling skyldes altså bl.a. en bunke useriøse produkter, der havde bedst af aldrig at blive fremstillet.
Denne forvirrende situation er selvsagt højst utilfredsstillende for brugerne, og så sandelig også for VVS-installatørerne, som jo ofte monterer afkalkerne og herved står som en slags garant for, at de virker.
Derfor kommer Jens Brusgaard Vestergaards udredning som en kærkommen forklaring på vandbehandlingens effekt på kalkproblemer.
Svært beviseligt
En anden grund, der bidrager til forvirringen om afkalkernes virkning, er, at de uafhængige danske forskningsinstitutter endnu har haft svært ved at give et klart svar på, om afkalkerne virker og i givet fald hvorfor.
Forskerne er i stand til at beskrive den kemiske proces bag udfældingen af kalkholdigt vand, men ikke præcis hvilke metoder, der virker. Man har bl.a. set, at magnetiske afkalkere virker under visse forhold, men ikke under andre.
Civilingeniør Jens Brusgaard Vestergaard afslører, at man kender til tilfælde, hvor en vandbehandler har løst kalkproblemerne i én ejendom, men ikke i naboejendommen.
Det er derfor ikke sådan, at man som VVS-installatør skal tro, at man bare kan love, at alle kalkproblemer er løst, når kunderne får monteret en afkalker.
Det viser sig nemlig, at kalken under visse omstændigheder - der ikke er fuldstændig klarlagt - ikke udfældes af vandet.
Desuden skal man være opmærksom på, at kalkbehandling i visse egne af landet ikke er nødvendig. I eksempelvis Vest- og Midtjylland er der slet ikke behov for behandling mod kalk, hvor vandet er blødt. I den østlige del af Jylland og i det resterende Danmark er vandet derimod generelt så hårdt, at behandling mod kalk kunne være ønskelig.
Afledte problemer
De magnetiske kalkbehandlere kan have den effekt, at de afriver eksisterende kalk- og kedelstensbelægninger fra rørsystemet. Behandlerne kan således rette op på rørsystemer, der allerede er angrebet af kalk.
I den forbindelse skal man dog være varsom, hvis husets rørinstallationer er af ældre dato. Således kan nogle rør så at sige være holdt sammen af kalken, siger Jens Brusgaard Vestergaard til Dansk VVS.
Han forklarer over for Dansk VVS, at kalken aflejres forskelligt alt efter typen.
- Kalktypen calcit aflejres som kalksten og bliver hård som is, mens kalktypen aragonit er en blød kalktype, der forbliver løs som sne.
Hvis den magnetiske vandbehandler har effekt, udfældes kalken som aragonit, og man behøver ikke bruge skrappe rengøringsmidler eller eddike til at fjerne kalken, men kan nøjes med at aftørre den løstsiddende kalk på eksempelvis armaturets perlator, siger han.
Forskellige former
Han konkluderer i redegørelsen, at den kemiske vandbehandling, der kan bruges ved fremstilling af teknisk vand (ikke drikkevand) generelt er dyr i anskaffelse og drift. Fordelen ved teknikkerne bag blødgørings-, ionbytnings-, og osmoseanlæg er dog, at behandlingen er kendt og driftssikker. Så her præsenterer Jens Brusgaard Vestergaard egentlig ikke så meget nyt.
Den fysiske vandbehandling kan deles op i magnetisk og mekanisk vandbehandling. De magnetiske har indbygget enten permanente eller elektrisk frembragte magnetfelter, mens de mekaniske er opbygget med snævre gange for at skabe turbulens, hvilket giver stort trykfald. Fælles for begge typer er, at de er forholdsvis billige i anskaffelse og meget billige i drift.
Der er fortsat usikkerhed om effektiviteten af apparaterne inden for fysisk vandbehandling, men givet er det, konkluderer Jens Brusgaard Vestergaard, at de ved gunstige vandkvaliteter formår at ændre krystalstrukturen fra at være calcit (hårde belægninger) til aragonit (bløde og løsere belægninger).
Med andre ord er konklusionen, at de magnetiske kalkbehandlere virker - under visse omstændigheder.
Mere fokus
Blandt de magnetiske kalkbehandlere, som Jens Brusgaard Vestergaard har valgt at vise information fra i sin udredning er: Aqua Correct fra Nielsen Technical Trading, link: www.aqua-correct.dk, friktionsafkalker fra Soft Water Enterprise, Kalkspalter fra Magneta, AquaPerl fra AquaPerl Danmark samt Solvin fra Aqua Unique.
Han understreger i den forbindelse, at de udvalgte produkter ikke har særligt fortrin fremfor apparater, som ikke er beskrevet.
Denne udredning fra Teknologisk Institut kan resultere i, at der kommer mere fokus på kalkbehandling blandt kunderne og dermed i VVS-branchen. I VVS-branchen fordi montagen af de beskrevne vandbehandlere kræver indgreb på drikkevandsinstallationen, og derfor kun må monteres af den autoriserede VVS-installatør.
Anbefaling
På baggrund af den eksisterende viden mener civilingeniør Jens Brusgaard Vestergaard, at det er synd, hvis de mange myter kommer til at aflive den magnetiske vandbehandling. Behandlingen virker nemlig i mange tilfælde, siger han.
Men som det også fremgår af udredningen, kan man ikke vide sig sikker på effekten. Som VVS-installatør skal man derfor være varsom med at love sine kunder for meget, når det handler om kalkbehandling, også selv om man tidligere har haft succes med montering af kalkbehandlere.
Og efter montering bør installatøren vejlede kunden om, at holde øje med husets installationer.
Jens Brusgaard Vestergaard har i øvrigt ansøgt Energistyrelsen om yderligere midler til videre forskning inden for magnetisk vandbehandling.
|
Dansk
English